Skip to main content

Wahreils Arv 2 – Skyggedød

Talisin trækker sit sværd. Dets grønne glød i krystal hilser ham velkommen. Han tager i templets ene dør. Den skraber bunden over trappen, mens hængslerne hviner.

Talisin stopper brat, da han ser kilden til den dryppende lyd. Skrækken tromler over ham. På Tyr-statuens hævede sværd hænger ypperstepræsten Arland spiddet. Bloddråberne giver genlyd mod pølens røde overflade. Arlands arme og ben er væk, hovedet dingler frit i muskelvævet.

En historie om venskab, håb og ondskab!
Wahreils Arv 2: Skyggedød udspiller sig i den dystre ende af fantasy genren.
Det er den klassisk historie om kampen mellem det gode og onde og så alligevel ikke. Heltene er langtfra ubetinget gode, og deres modstandere er heller ikke ubetinget onde. En ting har begge sider dog tilfælles: De er indstillet på at der skal flyde blod, for at nå deres mål.
Selvom bogen er et stykke underholdende fiktion, så stiller den spørgsmål til hvor de moralske skillelinjer går for den enkelte, hvad der er rigtigt og forkert, om målet helliger midlet.

Bogen vil især appellere til drenge 14+ og de ældre drengerøve, som ikke har glemt glæden ved fantasy. Bogen udfordrer også ved et komplekst sprog, og ved at heltenes udvikling ikke passer ind i gængse berettermodeller. Det er en historie der først og fremmest er båret heltenes indre og ydre kamp.
Om projektet

Skyggedød er fortsættelsen til Warheils Arv 1: Skyggeliv. Det sidste bind i trilogien er undervejs.


Læs også Litteratursidens anmeldelse af Wahreils Arv 2